Hypnose Links

Links til sider om hypnose

Mister jeg bevidstheden i selvhypnose?

Af Søren Andersen http://kolding-hypnose.dk

Ligesom med hypnose der udøves af en professionel hypnotisør, så er der en masse misforståelser omkring selvhypnose. Når jeg foreslår en person at øve sig på selvhypnose, får jeg ofte en masse spørgsmål om selve den hypnotiske tilstand. Det oftest forekommende spørgsmål er: Hvad hvis jeg ikke vågner op fra hypnosen? Og det korte svar på det spørgsmål er: Du vil altid vågne op fra hypnosen uanset hvor dybt du går, historierne om personer der ikke kunne blive vækket igen og var nødt til at leve som zombier, er usande.

Et andet spørgsmål som jeg også hører ofte er relateret til en hypnotiseret persons evne til at interagere med omverdenen i et nødstilfælde. Imens du er i hypnose sørger din underbevidsthed for at beskytte dig, og du skulle derfor sagtens være i stand til at reagere, hvis der er behov for det. Når jeg anvender selvhypnose, så vågner jeg øjeblikkeligt hvis nogen banker på døren. Så du kan være helt tryg, hvis der opstår en nødsituation, eller hvis der er noget andet du umiddelbart er nødt til at tage dig af.

Følelsen af at blive hypnotiseret er forskellig fra person til person. Jeg har skrevet et længere svar der vedrører spørgsmålet omkring hvordan det føles at være hypnotiseret. Jeg vil opfordre dig til at læse svaret på dette spørgsmål, for at komme af med eventuelle misforståelser du måtte have omkring følelsen af hypnose.