Hypnose Links

Links til sider om hypnose

Kan en hypnotisør få mig til at begå et bankrøveri?

Af Søren Andersen http://kolding-hypnose.dk

Det korte svar på dette spørgsmål er NEJ! Du mister ikke kontrollen i hypnose eftersom alt hypnose er selvhypnose, så alt hvad du ville gøre i en vågen tilstand kan du også gøre i hypnosen. Der har tidligere været TV-programmer der gerne ville undersøge om hypnose kunne bruges til at få folk til at begå et bankrøveri. Sørgeligt nok så kommer de ofte til den konklusion at det er muligt at hypnotisere en person til at begå et bankrøveri. Sørgeligt, fordi de misforstår den tilstand du er i når du er hypnotiseret. Hvis den hypnotiserede person har nogen som helst idé om at bankrøveriet er iscenesat, så vil de højst sandsynligt begå det. Ville du have noget imod at simulere et bankrøveri? Tænk på det sådan her: Hvis en hypnotisør virkelig kunne få folk til at gøre noget de ikke ville, så ville vi ikke have kriminalitet, for det ville være lettere at hypnotisere de kriminelle end at smide dem i fængsel, men sådan fungerer hypnose bare ikke!

I sin bog "Hypnotherapy" udfører Dave Elman et eksperiment der ligner det TV-programmerne gør. Efter at have induceret en dyb tilstand af hypnose (som Dave Elman kalder hypnotisk koma) diskuterer han - med publikum, som er der for at lære hypnose - hvordan de skal prøve at vække denne person har det hypnotiske koma. En person foreslå at de råber "ILDEBRAND", men da de gør det har det ingen effekt på den hypnotiserede person. De prøver også at tænde en tændstik og sætte den mellem fingrene på den hypnotiserede person, men i stedet for at vågne lader han bare tændstikken falde på gulvet når den kommer for tæt på hans fingre. Efter hypnosen fortæller den frivillige at han godt hørte dem snakke om at de skulle råbe "ildebrand", så han vidste godt det ikke brændte. På spørgsmålet om hvorfor han bare lod tændstikken falde, forklarede han at han godt vidste at gulvet var lavet af et materiale der ikke ville tage skade af at han tabte tændstikken.

Den eneste måde jeg kan forestille mig at du kunne hypnotisere en person til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, er hvis de har en overbevisning om at hypnotisøren er i stand til at gøre dette, og at denne overbevisning ikke går imod nogle kerneværdier af større betydning for personen. Hvis du har sådanne overbevisninger, så lad være med at blive hypnotiseret. Svaret på spørgsmålet er: Selvom TV-programmer har vist folk, der begår "falske bankrøverier" så vil jeg gå imod den konklusion og sige at du ikke kan blive hypnotiseret til at begå et bankrøveri, hvis det strider mod dine overbevisninger og værdier (og det håber jeg det gør).