Tilbage til spørgsmål om hypnose og hypnoterapi
Af Søren Andersen http://kolding-hypnose.dk
Det første skridt i at lære hypnose, er at søge noget mere information om emnet, akkurat som du er i gang med lige nu. Mange mennesker som tænker "Det er fedt at kunne hypnotisere" kunne godt tænke sig at lære det, fordi de tror det vil sætte dem i stand til at kontrollere andre eller manipulere med dem. Eftersom hypnose ikke kan sætte dig i stand til at gøre nogen af disse ting, så skal du for guds skyld ikke spilde dine penge på bøger eller kurser om hypnose, hvis det er din motivation for at lære teknikkerne. Der er personer som lærer hypnose for at få større indsigt i sindets ressourcer, andre anvender hypnose til at hjælpe andre som en bibeskæftigelse til deres fuldtidsjob, og igen andre lever af at være hypnotisører. Hvis en af disse er din motivation til at lære hypnose, så kan du roligt gå videre.
Der er forskellige måder at lære hypnose på, og de er ikke alle lige effektive. Der findes rigtig mange bøger om hypnose, og der findes mange kurser, som kan tages som "hjemmestudie", bestående af DVD'er og CD'er, hvor du lærer hypnotiske teknikker derhjemme. Bøger og hjemme-kurser kan være meget værdifulde, men først når du allerede har gennemført et almindeligt kursus, som fundament for en udøvelse af hypnose på professionelt plan, er de næppe tilstrækkelige. Da jeg begyndte at interessere mig for hypnose, der var jeg lidt skeptisk. Jeg var ikke sikker på om det nu også "virkede", så jeg købte en bog. Ved at bruge en teknik i bogen lykkedes det mig at hypnotisere et familiemedlem. Denne oplevelse overbeviste mig om, at der virkelig var noget om alt snakken, så ville jeg gerne certificeres som hypnotisør. Jeg fandt et kursus på internettet, der kunne tages som hjemmestudie og gav en international certificering. Jeg købte kurset, men når jeg kigger tilbage på det, så var materialet ikke særlig godt, når man ikke får løbende supervision og øvelse i et trænings-miljø. En stor del af at hypnotisere ligger i din tillid til de teknikker du anvender, og den tillid kan du kun opnå gennem erfaring. Af samme årsag deltog jeg senere i et NGH godkendt kursus. Alle de bøger jeg havde læst og DVD'er jeg havde set, gav mig meget værdiful forhåndsviden om hypnose, men det der virkelig hjalp mig til at blive bedre, var det miljø hvor man med andre kommende hypnotisører kan øve sig på de forskellige teknikker og få feedback. Hvis du er seriøs omkring at blive hypnotisør, så er du nødt til at deltage i et kursus, der er godtkendt af NGH.
Tilbage til spørgsmål om hypnose og hypnoterapi