Hypnose Links

Links til sider om hypnose

Hvem er let at hypnotisere?

Af Søren Andersen http://kolding-hypnose.dk

Der er rigtig mange myter i området af "hypnotiserbarhed". Nogle af de oftest forekommende myter er at folk, der er lette at hypnotisere, er lette at manipulere med, at de er autoritetstro eller uintelligente. Ingen af de her myter har hold i virkeligheden, men der er nogle karakteristika som kan give en god fornemmelse af om en person har let ved at gå i hypnose.

Tilstanden af hypnose og forestillingsevnen lader til at have en sammenhæng. Ligesom forestillingsevnen (fantasien), så lader det også til at "hypnotiserbarheden" bliver mindre med alderen. Dermed ikke sagt at det er svært at gå i den hypnotiske tilstand hvis man er oppe i alderen, det vil blot kræve andre og mere sofistikerede teknikker end det f.eks. kræver for at hypnotisere børn. Lad mig også understrege at hypnose intet har at gøre med manipulation, der er derfor ingen ære i "ikke at kunne hypnotiseres". Det er virkelig let at modstå den hypnotiske tilstand, man beslutter sig simpelthen bare for at man ikke vil hypnotiseres, og så bliver man det ikke.

Hvis du har tendens til at tale i søvne, kan du meget vel være rigtig god til at gå i hypnose. Du har måske endnu mere potentiale hvis du også har tendens til at gå i søvne. Det ville gøre dig til det Dave Elman kalder en "Naturlig Somnambulist". Men selvom du aldrig har hverken talt eller gået i søvne, så betyder det ikke at du vil få svært ved at gå i hypnose. Du kan sagtens træne din evne til at gå i hypnose. En af måderne du kunne gøre det er ved at benytte en simpel teknik til selvhypnose.

Så hvis du har en aftale med en hypnotisør, så skal du ikke bekymre dig om din "hypnotiserbarhed", som jeg har nævnt tidligere: Alle med en normalt fungerende hjerne kan hypnotiseres med de rette teknikker. Selvom dette er tilfældet vil jeg da på det varmeste anbefale at du prøver selvhypnose teknikken, som er nævnt ovenfor. Det er en meget simpel og effektiv teknik, som vil give dig nogle indledende erfaringer med en formelt induceret tilstand af hypnose.